I Riviera del Sol er der mange muligheder for et godt måltid mad og en kølig drink i skyggen.
Her finder du gastronomi fra hele verden. Spansk, indisk, kinesisk, argentinsk, italiensk, engelsk….
Langs stranden kan du finde adskillige små restauranter, de berømte chirinquitos, som serverer enkle og velsmagende fiske- og skaldyrsretter, typisk akkompagneret af en frisktappet øl,”una Pinta” eller et glas kold hvidvin.
I nærliggende La Cala eller Calahonda findes der et lige så stort udbud af restauranter, så man går aldrig sulten hjem.
Shopping
I Riviera del Sol, La Cala og Calahonda finder man alt det man har behov for i en god ferie. Supermarkeder med et stort udvalg i frugt, fisk og grønt, diverse special- og udvalgsbutikker samt frisører, dyrlæger samt den uundværlige kineser, der har stort set alt.
Hvis der virkelig skal powershoppes, så går turen til Fuengirola, kun 10 minutters kørsel ad A7 mod øst. Her findes et kæmpe udvalg af sko-, mode- og specialbutikker – både de internationale kendte kæder, samt småbutikker hvor man kan findespændende ting, man ikke anede, at man burde eje.
I Fuengirola finder du desuden hundredvis af restauranter i alle prisklasser samt barer og natklubber.