Pool & Strand

Pool & Strand

I Refugio finder du et dejligt græsomkranset poolområde med to pools. Et fint lille poolbassin til de mindste og en stor og op til 230 cm dyb swimmingpool til de ”store”.  Hele poolområdet er indhegnet og aflåst – i lejligheden finder du en lille elektronisk brik som åbner lågen.

I poolområdet findes gratis solstole, ligesom der er toiletter i umiddelbar forbindelse med poolområdet, der er fælles for hele ejendommen, men sjældent overrendt, da mange af vores naboer arbejder/går i skole til daglig.

500 meter nede ad bakken møder du Middelhavet. Det lokale kyststræk er præget af lange sandstrande med stedvise klippeskær, som danner små laguner, hvor børn og barnlige sjæle altid kan finde kriblekrable ,flotte skaller og konkylier.

Visse steder bliver vandet hurtigt dybt, mens man andre steder kan gå et stykke ud. Det er sjovt at snorkle rundt omkring klipperne, da der er et rigt fiskeliv at kigge på.

Myndighederne gør utrolig meget ud af at holde strandene velfriserede og rene, ligesom der i hovedsæsonerne er velplacerede strandstationer med livreddere til at hjælpe og holde øje med sikkerheden. Tjek i øvrigt altid hvilke flag livredderne har hejst inden du går i vandet.

Langs hele stranden er opsat fine toiletter samt brusere til at skylle sand og salt af med.

Det kan være en smule stenet på de første meter, når man går ud i vandet, hvorfor det er en god ide at bruge badesko. Disse kan bl.a. købes hos den lokale kinesiske kiosk, der har alt i strandudstyr.

Book dit ophold